Hjem  |  Dit togt  |  Om siden  |  Gæstebog  |  Kontakt  |  © 


[Ingen titel]
Se resten af albummet her
I alt 3459 billeder


  Nyt på siden
  Følg skibet
  Billedgalleri
  Sejlplaner
  Skibets Historie
  Skibet i detaljer
  Teknisk Data
  "Danmark" i dok


Åben alle | Luk alle




  Om elev 15
  Om siden
  Kontakt
  Links
  © Ophavsret



  Besøgende: 523716
  Hits i alt: 3456206
  Online lige nu: 2


Finn Otto Hansen og Arne Ulstrups fortæller

       Elever: Finn Otto Hansen og Arne Ulstrups
       Elev nr. 43 (Finn) og nr. 50 (Arne)
       Togt 1963
_________________________________________________________________________

Lidt om skoleskibet DANMARK`s berømte togt til Grækenland (fra 18. juni 1963 til 13.december 1963).

Togtet begyndte i København den 18. juni 1963. Turen gik derefter til ankers ud for Snekkersten med sejlads i Øresund. Derefter var der sejlads i danske farvande, hvor vi anløb Nyborg og Guldborg, hvor vi lå til ankers i Guldborgsund. Efter at have rundet København igen (jeg mener, at vi var i København igen, hvor vi på et tidspunkt lå til ankers i havnen)??

Derefter gik turen til Aberdeen, Tanger, Famagusta, Rhodos (er i tvivl om rækkefølgen). Derefter gik turen op gennem det Ægæiske Hav og Marmarahavet til Istanbul. Efter Istanbul gik turen med messingpudsning til Piræus. Derefter gik turen til Cadiz, hvor vi var 22. november 1963. Derefter var det hjemad mod København, som vi anløb den 12. december 1963 med afmønstring den 13. december 1963.

Oversigt over den faste besætning:

Kaptajn Knud Hansen (KH), overstyrmand Vilhelm Hansen (VH) (VH blev kaptajn i 1964), 2. styrmand Otto L. Bentsen (OLB) og 3. styrmand John Gade (JG).

Øvrige besætning:

Maskinchef: (husker kun øgenavnet ”Kampens skræk”. For udenforstående var ”Kampen” et sted på Curacao, som søfolk frekventerede) 1. mester ?, 2. mester Nielsen

Sejlmager: Sofus E. Petersen

Historien om skoleskibet DANMARK`s

Berømte togt til Grækenland. (Fra den 18. juni

1963 til 13. december 1963).

(en beretning om de muntre episoder om bord af Finn Otto Hansen (nr. 43 ).)

80 unge knægte mønstrede den 18. juni 1963 på Holmen, for at påbegynde sejlads togtet til Middelhavet med fuldriggeren ”DANMARK”.

Vi fik alle udleveret vores søtøj, hængekøjer, uniformer, marinens lange underbukser etc. Og blev til sidst udstyret med et nummer. vores identitet i tiden om bord på ”DANMARK”.

Jeg fik nummer 43 og hørte derfor hjemme på styrbord vagt. De lige numre er på bagbord vagt.

Hver vagt består af 2 skifter, og hvert skifte er igen sammensat af 2 bakker med 10 mand i en bakke.

Vi fik derefter udleveret en ” Første instruks for elever ” som vi fik besked på, som det første at lære udenad og altid følge i vores færden om bord og i land på togtet.

Instruksen kom blandt andet ind på lydighed, respekt og agtelse, hilsepligt, optræden, skik og orden, brandruller, bjærgningsruller, vagt tjeneste, udkig, beklædning forseelse og straf, skibsorganisationen samt endelig landlov.

Det meste af indholdet var en stor mundfuld at sluge for os unge ihærdige mennesker, - og det var i visse situationer svært for os at efterleve – men så fik vi jo også vores straf.

Langt senere efter togtet kunne jeg godt se nødvendigheden af nogle faste retningslinjer for vores arbejde og opførsel om bord og iland.

Den faste besætning om bord kaptajn Knud Hansen, overstyrmand Vilhelm Hansen, 2. styrmand Bentsen og tredjestyrmand John samt kvartermestre, sejlmager Sofus E. Petersen, kok, bager og maskinbesætning etc. sikrede sig, at vi hurtigt lærte instruksen – næsten udenad.

Den første nat sov vi hængende i vores udleverede hængekøjer nede på banjerne side ved side oppe under dækket.

Når vi blev purret ud om morgenen, ved råbet rejse – rejse -rejse ud af køjerne, (der er små sorte piger på kajen ), pakkede vi hængekøjerne sammen, og gik op på dækket for at blive vasket med saltvand samt evt. en smule ferskvand, førend vi begyndte på dagens undervisning.

Samtlige master, rær, bomme, sejl og tovværk samt deres placering skulle læres udenad, så det var muligt at finde og betjene dem, selv om det var den mørkeste nat.

Når vi havde lært dette til styrmandens og kaptajnens tilfredshed, ville vi blive bevilget landlov d.v.s. få lov til at komme i land.

Vi startede så sejladsen rundt i de danske farvande, hvor besætningen lærte os at håndtere sejl, skøder, gitove, gerder, store stængestags fald, store bras etc.

De fleste af os elever lærte i løbet af 14 dage så meget, at vi fik bevilget vores første landlov.

Havnen var så vidt jeg husker Nyborg, - i min bakke var jeg hurtigt blevet gode venner med Lars og Leif, da vi var nogenlunde på bølgelængde med, hvordan vi skulle agere og arbejde sammen på togtet, så vi iførte os vores nye flotte uniformer, og med nypudsede sko forlod vi med honnør ”DANMARK” for at undersøge Nyborg.

Ingen af os havde været i byen før, men da den ikke var særlig stor, så nåede vi at se det meste af byen, førend vi ved 2000 tiden endte ved et forsamlingshus lidt uden for byen, hvor de omkringboende havde startet en fest op.

Lars, Leif og jeg blev vel modtaget af 3 piger, som inviterede os indenfor, hvor dansen var i fuld gang.

Vi dansede derfor med de 3 piger og fik også serveret et par øl.

Vi kunne føle, at vi i vores fine uniformer var meget populære, så vi benyttede os derfor af dette til at kysse og kramme med et par af pigerne. Men det skulle vi ikke have begyndt på, stemningen vendte meget hurtigt, da de lokale drenge begyndte at smøge ærmerne op, og så var vi klar over, at nu måtte vi se at komme væk hurtigst muligt, så det ikke ville ende med et stort slagsmål.

Derfor fortrak vi stille og roligt med et afskedskys til pigerne og endte sikkert nede om bord i ”DANMARK” igen.

Sejladsen fortsatte i 3-4 uger rundt i de danske farvande, indtil vi alle sammen med den faste besætning kunne håndtere sejladsen med skibet.

Lars, Leif og jeg fandt hurtigt ud af, at det var nemmere at håndtere skøderne end braserne, samt at det ved fortøjning af skibet var meget lettere at tilbringe fortøjningstiden nede i sejlkøjen (hvor reserve sejlene blev opbevaret) med et spil ”Olsen” eller ”Poker,” der var alligevel så mange folk til at fortøje skibet.

Ind imellem fandt bådsmanden eller styrmanden ud af dette, og så endte det med at vi fik lidt ekstra arbejde med at tømme lokummer, pudse messing etc. Men det tog vi med, vi var ikke til at slå ud….

Vi satte så kursen imod Aberdeen i Skotland.

Arbejdet gik så med at sejle skibet, kabysarbejde, maskinarbejde, sejlsyning, vedligeholdelse og undervisning.

Arbejdet gik på skift, så vi prøvede at arbejde indenfor alle områder på skibet.

Jeg kan huske, at vi en dag sad 4 mand på lokummet ude under bakken, da skibet pludselig dykkede stævnen ned i en stor sø, og så kom pludseligt op igen.

Vand og lort blev derved sendt tilbage op af lokummet, og vi 4 mand blev smidt af godt indsmurt i lort.

Vi fik hurtigt fat i en spuleslange og blev nogenlunde rene igen og fandt på denne måde ud af, hvornår det var sikkert at benytte lokummet.

En anden dag havde jeg messetjans i messen hos kaptajn Knud Hansen og var en morgen ved at dække bord til morgenmaden.

Jeg kunne fra messen se ind af kaptajnens åbne dør til hans lukaf, hvor han var ved at snøre sin store vom ind i et meget stramt korset. Han stod foran spejlet og skar ansigt ved anstrengelsen med at få vommen indenfor i korsettet. Dette så sjovt ud, og jeg kunne ikke lade være med at grine af det – lidt for højt viste det sig, for pludselig stod han ved siden af mig, og langede mig en kraftig øretæve, så jeg endte nede under messebordet.

Herefter kom styrmanden løbende og hev mig ved øret hen til kabyssen midtskibs, hvor jeg blev sat til at skrælle kartofler i adskillige dage.

Herefter havde jeg aldrig messetjans hos kaptajnen igen.

Ved ankomst til Aberdeen i Skotland fik vi dog igen bevilget landlov. Vi blev kørt rundt med bus for at se alle byens seværdigheder blandt andet Balmoral Castle, dronningens sommerslot.

Navnet Aberdeen kom fra floderne Aber og Dee, der løber på begge sider af byen.

Ellers havde vi ingen opsigtsvækkende oplevelser fra landloven i Skotland.

Derefter gik turen videre imod Tanger i Marokko.

Idet maden om bord var blevet lidt ensformig fandt vi, Leif, Lars og undertegnede, under sejladsen ud af, hvordan vi under nattevagten kunne snige os ned, hvor hovmesteren havde provianten stuvet i nogle aflåste proviant bure.

Her kunne vi fiske friske appelsiner, chokolade etc. ud imellem tremmerne, og hvis vi skruede hængslerne af en af dørene, kunne vi også få fat i nogle cigarer og lidt dåseøl.

Selv om vi vidste, at der lå meget strafarbejde til os, hvis det blev opdaget, kunne vi ikke dy os for i ny og næ at benytte os af vores opdagelse. Så under diverse nattevagter under togtet, sad vi gerne oppe på bakken i læ af ankerspillet og spiste appelsiner og røg cigarer med en enkelt øl til, det var herligt……. Men en dag fandt hovmesteren/styrmanden ud af dette, og vi fik som konsekvens af dette adskillige dages strafarbejde ude på dækket med ”Biblen”, en sandsten, som vi skurede dækket med.

Efter ankomst til Tanger tog kaptajn Knud Hansen sin flotteste tropeuniform på, og spadserede op for at besøge sin gamle veninde Barbara Huttons (en amerikansk millionøse) sommerpalads, der lå lige midt i Tanger by.

Barbara Hutton var en gammel veninde, som Knud Hansen kendte fra USA, hvor han under anden verdenskrig, med skoleskibet ”DANMARK”, optrænede amerikanske kadetter inden de blev sendt ind i krigen.

Da han kom tilbage igen fra denne visit, fik vi fortalt, at Barbara Hutton havde inviteret styrbord vagt op til paladset til en kop eftermiddags te og lidt underholdning dagen derefter.

Dagen derpå fik vi af styrmand Bentsen besked på at vaske skidtet af os, inklusive rene negle og derefter iføre os vores nye tropeuniformer.

Inden afgang blev hver mand kontrolleret af Bentsen, for at se om vi var i orden til at sende i byen.

Efter at nogle af os var sendt ned for at vaske os en ekstra gang marcherede vi i samlet flok op til paladset med styrmand Bentsen i spidsen

Paladset var enormt, med søjler og mur omkring det og i midten lå en virkelig flot palmehave hvor en masse puder var placeret i en rundkreds midt i haven.

Vi hilste pænt på Barbara og kaptajn Knud Hansen, der lå bænket på de største puder i haven. Styrmand Bentsen og os andre blev også budt velkommen af tjenerne og bænket på puder i en rundkreds omkring midten af haven, derefter begyndte en masse smarte tjenestepiger at servere te, dadler og diverse små retter for os.

Derefter begyndte nogle andre unge piger at danse mavedans for os i midten af haven.

Disse unge piger sørgede virkeligt for, at vi havde en underholdende eftermiddag og underholdningen tog videre fat, da Lars havde været ude på et af toiletterne. Han fortalte os, at der over toilettet hang et barskab vel forsynet med whisky, gin, brandy o.s.v.

I løbet af eftermiddagen havde en stor del af os kadetter været på toilettet en 5-6 gange hver, uden at kaptajnen eller styrmanden havde observeret nogen ændring i vores opførsel eller opfattet noget om de velforsynede barskabe på toiletterne. Men hen på eftermiddagen, da flere af os var blevet noget mere muntre og højrøstede, og efter at styrmanden havde været på toilettet, gik der en prås op for styrmanden og kaptajnen, og de fik derfor hurtigt afbrudt underholdningen og sagt pænt farvel til Barbara, og derefter fik vi marchordre tilbage til skibet. Styrmanden og kvartermester Matthiesen gik herefter i spidsen for os halvfulde, slingrende kadetter, og da vi var vel ankommet til skibet blev vi stillet op på geled og fik derefter en større opsang af kaptajnen samt nogle af os lidt tørre tæsk af styrmanden, hvorefter vi blev sat til at skure dæk igen, endvidere informerede han, at bagbord vagts udflugt til paladset næste dag var aflyst.

Da bagbord vagt hørte om vores vellykkede udflugt til paladset, med de mange barskabe, ærgrede de sig over at de ikke havde været med på den første visit, men det var der jo ikke noget at gøre ved.

Vi fortsatte derefter sejladsen igennem Gibraltarstrædet med kurs mod Rhodos, der var næste stop på turen.

Det varme vejr i Middelhavet gjorde os alle godt, og vi fortsatte med vores daglige rutiner. Et par store hvaler fulgte skibet i et par dage, og ved solens hjælp kom vi alle til at ligne negre inden vi ankom til Rhodos.

Under vores ophold her var vi på bustur rundt på øen og fik også tid til et par strandture, inden vi fortsatte sejladsen til Istanbul, hvor vi kastede ankeret på reden.

I Istanbul var vi også på udflugt til Kasbaen og den blå moske, hvor vi alle opførte os pænt, som det sømmede sig for danske sømand mønstret om bord i skoleskibet ”DANMARK”.

En enkelt undtagelse forekom dog, da to kadetter fra bagbord vagt faldt i vandet, da de forsøgte at entre falderebet for at komme om bord.

Vi fiskede dem hurtigt om bord igen, men desværre flød der 5-6 pakker cigaretter op ved siden af dem i vandet, og det faldt ikke i god jord hos styrmand Bentsen. Så da de 2 mand var sikre om bord i deres pjaskvåde uniform, fik de en større skideballe af Bentsen og blev øjeblikkelig sat på strafarbejde. Det var jo forbudt at have cigaretter om bord i skibet.

Efter en hurtig sejlads ankom vi derefter til Famagusta på Cypern.

En af dagene her var vi også på busudflugt for at se øens seværdigheder. Da det mest var gamle borge, klostre etc. vi skulle se, var Leif, Lars og jeg blevet enige om at finde de nærmeste barer eller fortovsrestauranter, hvor vi kunne få serveret gin og tonic.

Dem fandt vi adskillige af, så det var ved at blive en munter tur.

Hen på eftermiddagen manglede vi lige at se det sidste kloster fortalte styrmand Bentsen os. Da vi ankom med bussen til klostret fandt vi som sædvanligt en lille fortovsrestaurant skråt over for klostret, hvor vi igen fik en gin og tonic. Endvidere fandt vi ud af, at vi var løbet tør for penge, så hvad skulle vi gøre, når tjeneren kom med regningen?

Da alle mand med Bentsen i spidsen var kommet ud fra klostret, og havde bænket sig i bussen, så vi at tjeneren var nede i den anden ende af restauranten, derfor spurtede vi hurtigt over til bussen og fik sat os nede på de bagerste sæder, uden at have betalt regningen.

Da vi var vel ombord, startede chaufføren den videre kørsel med bussen. Uheldigvis viste det sig, at vi kørte ud til en rundkørsel på en lille halvø, og derefter kørte vi tilbage af den samme vej igen.

Da vi havde klostret på højre side og fortovsrestauranten på venstre side af bussen, stod vores tjener fra restauranten gestikulerende midt på vejen og fik derved stoppet bussen.

Styrmand Bentsen steg af bussen og havde en kort samtale med tjeneren, førend han tog sin pung op og betalte vores regning, skulle det vise sig.

Da Bentsen var om bord i bussen igen fortsatte vi kørslen ned til havnen og ”DANMARK”.

Under kørslen ville Bentsen have at vide, hvem af os der ikke havde betalt regningen fra restauranten. Ingen ville give sig til kende, og Bentsen blev mere og mere ophidset. Uheldigvis var jeg kommet til at sidde i midten på bagsædet af bussen, ved siden af Lars og Leif, og på en eller anden måde fik de skubbet så meget til mig, at jeg næsten blev rejst op på sædet, så derfor kunne jeg lige så godt fortælle Bentsen, at det var mig, som havde ”glemt” at betale regningen. Dette noterede han sig, og jeg fik besked på at melde mig hos ham og kaptajnen, når vi var kommet om bord igen. Dette bekymrede mig lidt på resten af busturen.

Vel ankommet til ”DANMARK” stillede jeg derfor, som beordret, op i agter salonen, hvor kaptajnen og Bentsen ventede på mig. Kaptajn Hansen fortalte mig derefter meget højlydt, at jeg havde vanæret hans skib samt for øvrigt hele det danske land, så derfor fik jeg en på kassen og efterfølgende 4 dages straffe arbejde med ”Biblen”.

Inden jeg fik lov til at forlade salonen blev jeg udfrittet om hvem der havde drukket de 2 andre gin tonic, men jeg holdt fast i, at jeg ikke vidste, hvem det var.

På forunderlig vis blev Lars og Leif efter 2 dages sejlads imod Piræus også sendt på straffearbejde med ”Biblen”, så kaptajnen må på anden vis have fundet ud af, hvem der havde været involveret. – senere fortalte Leif, at Lars og han selv havde meldt sig til kaptajnen.

I Athen var man allerede i gang med de store festligheder, i anledning af prinsesse Anne Maries og kronprins Konstantins forlovelse. Hele byen, inklusive Piræus, og resten af Grækenland festede og under vores indsejling til byen, var alle mand, i deres fineste uniformer, placeret i formation på samtlige rær og bomme om bord. Et forunderligt syn for alle de grækere der modtag os på kajen.

Et par danske krigsskibe lå også til kajs men om kongeskibet også var der, husker jeg ikke.

Under vores 4 dages ophold, nåede vi en kort visit på slottet med te drikning og derefter rundtur til Akropolis, Parthenon m.v., førend vi afsluttede turen med en fodboldkamp imod elever fra den græske navigationsskole, så vidt jeg husker, tabte vi kampen. Men til gengæld vandt vi under vores aften orlov mange unge græske pigers hjerte, fordi vi var danskere i fine uniformer.

Og vi lærte også at danse den græske mande dans ZORBA, hvor man smed tallerkner og porcelæn på gulvet, når en rigtig flot dans var overstået. UZO stiftede vi også bekendtskab med – herligt.

Alle de gode dage i Athen fik en ende, og kronprinsen sin prinsesse, inden vi satte kurs imod Spanien – Cadiz, hvor vi ankom efter en begivenhedsløs sejlads.

Vi blev her inviteret til selskab hos den danske konsul.

Et par timer førend vi skulle have været hos den danske konsul i Cadiz, fik vi af kaptajn Hansen fortalt, at præsident Kennedy var blevet skudt i Dallas – Texas, og at vores visit derfor var blevet aflyst. Vi kunne gå rundt i byen i stedet for.

Idet Leif, Lars og jeg havde fået sendt lidt ekstra penge fra vores forældre, blev vi enige om at hyre en heste taxi, som kunne køre os rundt til byens seværdigheder, da vi havde set seværdighederne fik vi på adskillige taverner/barer en del begravelses øl som en værdig afsked med en præsident, der for nogle få måneder siden havde reddet verden for en atomkrig.

Også Cadiz fik en ende, og så vidt jeg husker, satte vi derefter kursen imod København, hvor vi efter afholdt eksamen, skulle afmønstre den 13. december 1963.

Under sejladsen med meget dårligt vejr, især i Biscayen, fik vi afholdt vores eksamen, og jeg mener at vi alle bestod den.

Da ”DANMARK” fik Kronborg om styrbord førend ankomsten til København, kom arveprins Knud, en god ven af kaptajnen, om bord.

Han blev sejlet ud til os og blev vel modtaget og beværtet af kaptajnen, førend han besluttede at nu ville han styre ”DANMARK” den sidste time inden ankomst, med fuld sejlføring, til København.

Det var en kold dag minus 12 grader med frisk kuling, og at stå ved rattet i det fri var en kold om gang, som uheldigvis var tilfaldet mig, da vi passerede Kronborg, så jeg var godt stivfrossen, da arveprinsen tog rattet i den anden side. Sammen styrede vi så skibet imod København, mens han fortalte om, hvor mange gange han havde styret skoleskibet, og om dengang han havde været søspejder osv. Ganske underholdende, når man nu var 2 om at styre skibet. Med fuld sejlføring lagde kaptajn Knud Hansen skibet til kajs ved Langelinie, hvor alle vores familier og venner havde stillet sig op for at tage imod os. Det var som sagt koldt og vindfyldt, og jeg var ikke glad for at blive afløst ved rattet lige før vi sejlede ind i havnen – med ordre fra kaptajnen om at hente flaget i stormastens top ned.

Jeg entrede stivfrossen op i stormasten og nåede også op til toppen, hvorfra jeg havde skibets bedste udsigt til alle de fremmødte på Langelinie. Jeg kunne se min mor, far og søskende stå og vinke, og vinkede også igen, men jeg var nu ikke sikker på at de kunne se mig i stormastens top, langt oppe over alle nede på dækket. Da jeg havde fået flaget ned og bundet det sammen, skulle jeg starte nedstigningen af vanterne til dækket igen, men mine fingre var så forfrosne, at jeg ikke var sikker på, at jeg kunne holde rigtig fat i vanterne. Derfor stak jeg fingrene ind under blusen og fik dem opvarmet, så jeg var sikker på at de ville holde mig fast under nedstigningen. Så da jeg endelig var nede på dækket igen, var ”DANMARK” sikkert fortøjet ved Langelinie kajen, og jeg fik fundet mine forældre og venner, der allerede var kommet om bord. Dagen efter afmønstrede vi alle for at holde jul i familiens skød.

Nogle år efter var jeg inde i militæret som værnepligtig skipper om bord i flyvevåbnets LVG motorbåde, der sejlede personel frem og tilbage fra Middelgrunds Fortet til Langelinie og Holmen.

En dag, hvor jeg var på vej imod Langelinie, fik jeg øje på skoleskibet ”DANMARK”, der var på vej ud af havnen for motor og med et signalflag P hængende i masten. Over VHF radioen kaldte jeg skibet og fik forbindelse med kaptajn Vilhelm Hansen. Jeg præsenterede mig som elev nummer 43 fra 1963 togtet, og tænkte at han nok kunne huske mig, derefter fortalte jeg ham at skibet havde et signalflag P hængende i masten, og om han ikke kendte betydningen af signalflaget? jeg hørte derefter et brøl i VHF radioen og et tak førend røret blev lagt på. Øjeblikkeligt derefter så jeg P flaget suse ned fra masten.

Som i alle sikkert husker betyder et signalflag P i havn, at alle mand skal møde om bord, da skibet skal sejle og kan benyttes af fiskeskibe til søs, hvis skibets redskaber/trawl har fat i noget på havbunden.

Bagefter fik jeg et opkald over VHF en fra kaptajn Vilhelm Hansen som takkede, og samtidig oplyste mig om at han aldrig ville glemme elev nr. 43 fra 1963 togtet.

Torres Blanca.

Spanien den 18. april 2013.

Finn Otto Hansen.

En beretning m.v. om nogle episoder om bord, som jeg oplevede dem:

(Jeg havde nr. 50 mit navn er Arne Ulstrup, og jeg har arbejdet sammen med Finn Otto Hansen ( nr. 43) i en 30 års tid, først i Skibstilsynet og senere i Søfartsstyrelsen. Jeg gik på pension i 2011.Her ved halvtredsåret blev vi enige om, at der også burde ligge lidt fra vores togt på Skoleskibet DANMARKs hjemmeside. Jeg vil prøve at supplere Finn Ottos indlæg, men det bliver ikke med den humor og så farverigt som Finn Otto´s .)

Vi mønstrede på DANMARK den 18. juni 1963 på Holmen. Inden vi skulle påbegynde togtet til Middelhavet, skulle vi lære at sejle med skibet. Indlæringen startede, mens vi lå for ankers ud for Snekkersten, hvor vi kunne se ind til Kystens Perle. Så på en eller anden måde blev skibet sejlet derop fra Holmen, inden vi fik lært alt det med tovværksenderne.

Inden vi på Holmen fik udleveret vores søtøj, hængekøjer, uniformer, m.v. skulle vi gennemgå en syns/farveblinde test. Det gik ret hurtigt, men jeg husker, at en blev sorteret fra. Han blev ret ked af det.

Vi fik derefter udleveret en ” Første instruks for elever ”. Den skulle være vedlagt et eller andet sted under Togtet 1963.

En seance, der gjorde stort indtryk på mig, var, da vi ved en af de første mønstringer måtte opleve, at en elev blev trukket ud af ”geleddet” af overstyrmand Vilhelm Hansen (VH). VH sagde, at når vi var så mange sammen, måtte der være, en der var klovn (klovnen), som måtte døje med dette hele togtet.

Som jeg husker det, hed han Keldsen/Kjeldsen, men jeg husker ikke hans nummer. Men da han stod overfor os, må han have været på styrbord vagt.

Den form for pædagogik gik nok ikke i dag. (Jeg håber at Kjeldsen ”overlevede”) (Jeg undrer mig i dag over, når vi nu tænker tilbage på denne seance, at hvordan ”fanden” kunne dette foregå/accepteres. Ingen greb ind, hverken af den faste besætning eller eleverne.

Da vi lå ved Snekkersten stod den på indlæring i tovværksender og sømandsskab. Inden vi fik landlov, skulle vi høres i både tovværksender, kendskab til signalflag og demonstrere, at vi både kunne slå rigtige knuder rigtigt samt splejse. Så det var et vist incitament for at få lært det, der forventedes af os.

Selv om vi slap igennem første nåleøje, skulle vi igennem nok et, nemlig kontrol af de nypudsede sko samt at uniformen var helt i orden, herunder at kraven var strøget med de rigtige folder. Først derefter kunne vi sejles i land, hvor vi et par gange havde fået fribilletter til en lille færge, der sejlede til Sverige. Vi var jo blevet nøjsomme.

I denne periode blev der optaget en fjernsynsfilm med shanties. Mogens Frohn var vist nok producer. Derudover var der en kongelig operasanger Lemcke med, som havde en kraftig stemme. Eleverne lærte de forskellige shanties i denne periode. Der var et helt ”følge” med Frohn, herunder en flot producerassistent. Det var ret sjovt, at være med til. Der blev lånt fjernsyn, da vi lå i Nyborg, hvor filmen blev vist.

Vi havde jo ikke noget navn længere, men kun et nummer. Men enkelte havde fået øgenavne, som jeg husker. Den ene var ”melorm”. Han var fra styrbord vagt og var fantastisk til at tegne. Han tegnede bl.a. Bentsen, der stod og ”instruerede eleverne. Han magtede også, at få Bentsens træk med, når han blev vred. Der hang altid et par tegninger i kappen, når man skulle ned på banjen.

En anden var ”fætter Guf” (han havde nummer 44, som jeg husker det.). Fætter Guf havde på et tidspunkt tjansen i salonen. Det skal lige erindres, at det var besværligt at få vores tøj vasket. Normalt brugte vi zinkpøse, hvor vi fik kogt vasketøjet i kabyssen. Fætter Guf var imidlertid smart, da han tog kaffe-gryden fra salonen’s pantry til at koge underhylerne i. Da overstyrmanden (VH) fandt ud af dette, gik han helt amok. Nr. 44 var ret høj (det ses af nummeret), så da VH og nr. 44 mødtes på dækket ”hoppede” VH (der ikke var så høj) op og gav en hel del lussinger til nr. 44 på begge sider af hovedet samtidigt. Det så ret komisk ud da nr. 44’s fik ”stryg” af ”kong VH”.

Der var endvidere en der hed Hjalmar. Han kom fra Lolland. Han var tilfreds blot han fik en kop kaffe om morgenen, og en pibe tobak. Så han ”fedtede” sig hurtigt ind til de ansvarlige i kabyssen, hvor eleverne ellers kun fik te. Jeg mødte senere (rundt 1970, da jeg var i Marinen) Hjalmar på et vaskeri i nærheden af Nyboder. Han havde standset karrieren til søs, ”da det ikke lige var ham”. Han klarede lige, at holde sig fri af VH’s barske vinger.

Opholdet i Tanger er malerisk beskrevet af Finn Otto. Inden vi kom til Tanger, holdt kaptajn Knud Hansen (KH) ”hof”. Det foregik ved, at han sad i en kurvestol med eleverne siddende på dækket. KH fortalte så om den fremmede kultur, vi nu skulle opleve, det gjorde han udmærket. Jeg husker specielt, at han advarede os mod ”damer”. Han sagde, de vil kun have jeres 5 krone, det skulle vi bare lige vide. Hvordan KH havde fået en 5 krone ind i hovedet, fik vi ikke at vide. KH havde måske glemt, at alt var blevet dyrere.

Jeg var på bagbordvagt, og vi kom ikke med i billedet ved besøget til Barbara Hutton, men vi kom i stedet på beachen ved en eller anden fin ”Yacht Club”, hvor vi blot kunne hente sandwich osv. i baren. Hurtigt fandt nogen ud af, at sandwich kunne ”konverteres” til øl, så der blev konsumeret en del øl mellem svømmeturene.

På et tidspunkt (jeg erindrer ikke, hvornår det var på togtet)skulle vi instrueres i, at tage redningsvest på. Jeg husker det, som om at vi stod på dækket i halvmørke og fik læst og påskrevet teksten, om at enhver idiot kunne tage en sådan vest på i blinde. Da eleverne havde prøvet osv. uden de store problemer, kom skibslægen ud fra Salonen. Han havde fået vesten over hovedet, men han stod blot og drejede vesten rundt og rundt og kunne hverken finde hoved eller hale i dette stykke udstyr. Der var dyb tavshed, selv om der blev trukket kraftigt på smilebåndet.uttonH

En helt anden episode var i Istanbul. Vi var en flok, der skulle op til en kransenedlæggelse ved en Ataturk Mindes plads Der er sikkert mange af den slags pladser!

Vi gik som en militær kolonne. Da seanncen var slut, og vi skulle dirigeres på plads sagde Mathiesen ”højre om”. Der gjorde alle på nær en, der drejede venste om. Det var ret pinligt. Men vi var jo ikke ”soldater”.

En episode i Grækenland før vi skulle have kongeligt besøg:

Der var både kok og bager om bord. Dagen før det kongelige besøg i Piræus var der bagt kransekage. Kokken og bageren pyntede kransekagen med bl. a. danske og græske flag. Det var ret underholdene, at stå på dækket, og se de to ”optræde”. Jeg mener, at de kaldte kagen ”kors i røven kager/kagen)”. De var hen på aftenen ikke helt appelsinfri.

I Piræus havde vi som sagt kongeligt besøg. Det var året før prinsesse Annemarie blev gift med prins Konstantin. Vi mandede rær (se vedlagte fotos). Da Kong Paul (Konstantins far) var forsinket, blev overstyrmanden (VH) alligevel betænkelig, da vi stod på ræerne. VH gik rundt og instruerede i, at vi skulle bevæge benene, så vi ikke pludselig skvattede om. At mande rær uden sikkerhedsseler går nok ikke i dag; men dengang i 1963 var der en anden holdning til sikkerhed.

På Rhodos var der liv. Vi lå nogle stykker ude på bakken, hvor vi havde fået smuglet guldøl ud fra salonen plus rygevarer.(Her var Finn Otto nok med). Vi havde en dejlig aften med at kigge stjerner og fortælle løgnehistorier.

Vi var i Cadiz den 22. november 1963, hvor vi fik meddelelsen af kaptajn Knud Hansen (KH), at Præsident John F. Kennedy var blevet myrdet. Jeg husker, at KH var noget påvirket af situationen, flaget gik på halv, og alle planlagte aktiviteter blev derefter aflyst.

Der blev holdt eksamen i Biscayen/ Den Engelske Kanal i pisse dårligt vejr. Der blev lukket vandtæt ned til banjerne. Det fungerede meget godt, selv om vi sad i søstøvler og skrev meget ihærdigt på løsningen af opgaverne.

Ved ankomst København skulle sejlene tages ned. Det gik der helt koks i på fokkemasten. Vi var helt følelsesløse i hænder/fingre, så vi måtte ned i baderummet et par gange, for at få lidt varme.

Men vi blev afmønstret og tog hver til sit, inden vi skulle ud at ”optjene sejltid” for at komme på navigationsskole.

Med tiden kan det godt være, at der ”erindres” nye episoder. Så vil de blive tilføjet.

Arne Ulstrup nr.: 50

_________________________________________________________________________
Vil du i kontakt med Finn Otto Hansen, så skriv til Webmaster.



Copyright © 2004-2017 af Troels Straarup
Alle rettigheder forbeholdes. Uautoriseret brug af tekst, billeder, video, lyd og grafik fra dette website er forbudt.