Hjem | Forum | Dit togt | Om siden | Gæstebog | Kontakt | ©


[Ingen titel]
Se resten af albummet her
I alt 3459 billeder


  Nyt på siden
  Følg skibet
  Billedgalleri
  Sejlplaner
  Skibets Historie
  Skibet i detaljer
  Teknisk Data
  "Danmark" i dok


Åben alle | Luk alle




 
 Tilmeld Frameld



  Wallpapers
  Memory
  Mahjong
  Frozen Bubble v2



  Om elev 15
  Om siden
  Kontakt
  Links
  © Ophavsret



  Besøgende: 515712
  Hits i alt: 3431043
  Online lige nu: 0


Mogens Pilemand Ottesen fortæller

________________________________________________________________________________

Jeg har ligesom Bent og flere andre opnoteret visse af de bemærkelsesværdige hændelser fra togtet bl.a. supplerende oplysninger angående "Mand over bord i Atlanterhavet" den 27. januar 1961, da der ser ud til at være mange tolkninger af, hvorledes ulykken egentlig skete.

Der findes 4- 5 forskellige beskrivelser om ulykken incl. et par stykker fra Internettet - det er åbenbart noget, som mange kan huske fra vintertogtet 1960/1961.

Det er da heldigvis også sjældent, at eleverne falder i havet, men det skete faktisk hele 3 gange på vort togt.

Den ene af hændelserne er der ikke skrevet så meget om, selv om den blev omtalt i Ekstrabladet dagen efter, men det vender jeg tilbage sidst i teksten.

Henning Vesterlund - kaldet Vimmer, døde omkring 2004, hvor han var i Søværnet som basemekaniker?, så han kan ikke berette om den chokerende eftermiddag, hvor vi ved 15 – 16 tiden på denne dag befandt vi os i passatbæltet ca. 300 sømil ØNØ for Antigua kan jeg se af positionen – og havdybden er 4½ km.

Elev no. 52 – Mogens Ottesen’s øjenvidne skildring af ulykken:

Elev no 72 ( Henning ) og 52 ( Mogens ) havde fået i opdrag at udbedre nogle skamfilings skader på bændslerne til båd surringerne på den forreste livbåd om styrbord, der befandt sig i daviderne over kabyshustaget.

Først udbedrede vi skaderne på båd surringerne, som vendte ind mod midtskibs, og her blev surringerne opgjort, for at vi kunne komme til at udføre opgaven korrekt. Senere skulle bændslerne hvidmales.

Da opgaven var vel udført- blev bådsurringerne atter fastgjort med de låste sliphager i et øje på dækket.

Efterfølgende blev en bådsmandstol på skift tilrigget i daviderne ud mod søsiden, da vi ligeledes skulle udbedre skamfilings skaderne på de udvendige hvide bændsler, som det ikke var muligt at nå fra naglebænken.

Mens no. 52 befandt sig i bådsmandsstolen - forsynede no 72 mig med en sejlhandske, sejlnål med isat skibmandsgarn, og i øvrigt overvågede situationen, da vi havde et godt teamwork, og tillid til hinanden.

Selve opgaven blev løst på den måde, at 72 lå på hans knæ under båden, og holdt fast i forreste surring med venstre hånd, mens han med højre hånd rakte sagerne ud til mig.

Det gik fint på denne måde med den forreste surring, som var tilbørlig fastgjort til kabyshus dækket. Vi gjorde nu klar til reparationerne af den agterste surring på livbåden. Jeg sad klar i bådsmandsstolen, og afventede leverancen af sejlmager grejet.

Henning melder klar til indsats, men da han griber fat i agter surringen – viser det sig, at den desværre ikke er blevet korrekt fastgjort i sliphagerne på kabystaget, og den rovser nu ud mod søen, hvilket bevirker at no. 72 mister fodfæste og balance, da skibet samtidig foretager en mindre rulning i søen - det blæste vel en 4-5 Beaufort fra den behagelige NØ Passat – jeg kan erindre at der var "White Caps" på søerne.

Jeg nåede ikke at modtage grejet, og forsøgte i stedet at gribe ham med min højre hånd, men kunne ikke holde ham.

Det var tæt på, at vi begge var røget i Atlanten, men han fik dog drejet hovedet opefter, så benene ramte havet først, da Henning med et skrig fortsatte direkte mod havet.

Jeg skreg af fuld hals "Mand over bord om styrbord ", og heldigvis fik udkiggen / styrmanden agter udkastet en redningskrans til no 72.

Jeg tror ikke andre så ulykken ske, da jeg efterfølgende erfarede, at nogle af de andre elever regnede med, at det var no 52, som var røget i baljen, da de havde observeret mig i bådsmandsstolen over naglebænken, og jeg var ikke at se p.g.a. bådudsætningen, bjergning m.v.

Dette indlæg er skrevet, da jeg af diverse beretninger kan se, at der er forskellige opfattelser af, hvad der egentlig skete den eftermiddag 4 dage før vi ankom til det pragtfulde Sct. Thomas.

Elev no. 52:

Mogens Ottesens - uheldige vandgang i Københavns Havn:

Den første episode, hvor en elev faldt i vandet – skete i Københavns Havn den 28. oktober 1960, hvor Ekstrabladet omtalte min uheldige vandgang, da vi i øsende regnvejr sammen med førstestyrmand Otto L. Bentsen og kvartermester Julle , samt nogle andre bådgaster skulle ud på roøvelse i Københavns Havn med den agterste båd om styrbord - netop den båd, som senere blev anvendt i Atlanterhavet til at redde Henning med.

Elev no 52 – skulle som sidste mand bevæge mig ned af knudetovet ved båd daviderne, der benyttes som en slags lejder for entring af fartøjet, som også kaldtes for "drenge".

Tovet var meget glat p.g.a. regnen og de andre bådgasters nedfiring.

Jeg fik god fart på ned mod båden, der i samme øjeblik gled ud fra skibssiden, netop da en Malmøfærge passerede, og jeg røg ret ned i havnen iført regntøj og gummistøvler, samt sydvest, som var meget generende i vandet, da jeg ikke kunne orientere mig før den var fjernet.

Jeg oplevede at være tæt på at drukne, da det tunge udstyr og farten trak mig ned mod bunden, selv om jeg arbejdede hårdt for at komme op til overfladen.

Heldigvis fik førstestyrmand Bentsen og kvartermester "Julle" fat i min oliejakke med en bådshage, og jeg blev hevet op til overfladen af de andre i båden.

Noget forkommen blev jeg bragt hen til landgangen, og om bord i skoleskibet igen, hvor jeg kastede op af det slugte brakvand. Blev tilset af skibslægen på skibets hospital, og efter at have sundet mig nogen tid, gik dagligdagen videre.

Det var en af de oplevelser, som jeg gerne havde været foruden, men forsynet var mig nådig.

Først i april anno 1961 befandt skoleskibet sig i Jammerbugten tværs af Lønstrup, hvor vi blev budt velkommen tilbage til fædrelandet af en voldsom snestorm og senere isslag, som beskrevet i flere indlæg.

Det var mere end heldigt, at ingen drattede ned under disse "Kap Horn" lignende forhold, som vi uden sikkerhedsliner måtte strides med, for at komme rundt om Skagens Odde.

Jeg arbejde med at bjerge Storsejlet, der var som et bræt at håndtere.

I det fæle vejr – stod jeg ved siden af no. 2 - Store Anton i bagbordsside i fodperten sammen med 8 andre, da jeg mistede balancen p.g.a. isslaget, sejlets enorme vægt og almindelig udmattelse. Jeg var på vej agterover mod rygperten, da jeg råber på min daværende kæreste.

Heldigvis hørtes skriget af Lauritz Ulrik Anton Günther Dornonville de la Cour, og hans store næve greb fat i mig, og situationen blev reddet, men vi måtte opgive at få storsejlet bjerget i første omgang.

Senere gik jeg på navigationsskole med Anton i København. Efter sommerferien i skibsførerklassen i 1966 - kom han ikke tilbage til klassen. Han havde efter forlydende fået beskadiget nyrerne under Judo eller karate sport, og døde den 9. aug. 1966.

De fleste om bord på togtet – husker Anton, som en god kammerat –

han var ikke en, som man lagde sig ud med.

Kan endnu se Knud Hansen for mig, da han stod nedenunder og råbte i megafonen, om at nu vi skulle tage ordentlig fat i storsejlet, og vise os som de sejlskibs sømænd vi nu var.

Vi elever nærede stor respekt for kaptajn Knud Hansen og førstestyrmand Otto Lavigne Bentsen.

Disse to stovte sømænd – har præget mange af os elever for livstid, da de begge var i besiddelse af en praktisk form for pædagogik, hvor vi på den hårde måde fik lært, at alle handlinger har en konsekvens.

Det kunne mange tage ved lære af i dagens Danmark!

Glæder mig til vi mødes i 2015 i København, hvor vi kan genopfriske de mange minder og oplevelser, som vi fik med i ballasten fra "Danmark".

Med højagtelse.

Mogens Pilemand Ottesen,

________________________________________________________________________________
Vil du i kontakt med Mogens Pilemand Ottesen, så skriv til Webmaster.



Copyright © 2004-2017 af Troels Straarup
Alle rettigheder forbeholdes. Uautoriseret brug af tekst, billeder, video, lyd og grafik fra dette website er forbudt.