Hjem | Forum | Dit togt | Om siden | Gæstebog | Kontakt | ©


[Ingen titel]
Se resten af albummet her
I alt 3459 billeder


  Nyt på siden
  Følg skibet
  Billedgalleri
  Sejlplaner
  Skibets Historie
  Skibet i detaljer
  Teknisk Data
  "Danmark" i dok


Åben alle | Luk alle




 
 Tilmeld Frameld



  Wallpapers
  Memory
  Mahjong
  Frozen Bubble v2



  Om elev 15
  Om siden
  Kontakt
  Links
  © Ophavsret



  Besøgende: 504550
  Hits i alt: 3393182
  Online lige nu: 0


Anker Simonsen fortæller

       Elev: Anker Simonsen
       Elev nr. 105
       Togt 1955-56 (vintertogt)
_________________________________________________________________________

En septemberdag mødte jeg inde på Holmen  sammen med andre, der havde været på sommertogt med Georg Stage.

Efter at havde været  en tur på Holmens beklædningsmagasin, hvor vi blev udstyret med nye uniformer, blev vi inddelt i bakker, brandruller, bådruller og sejlruller. Min plads i riggen var xbramgast, og jeg fik tildelt nr 105 som skibsnummer.

Afgangen fra København den 15 september, var lidt af et tilløbsstykke, idet mange af elevernes familier og venner var mødt op for at tage afsked.

Vi kom dog ikke længere end til Espergærde, hvor vi ankrede op på grund af dårligt vejr. Først den.17 havde vejret bedret sig så meget at vi kunne stå ud i Kattegat, her oplevede jeg for første og eneste gang i min tid til søs, søsygens kvaler.

Cherbourg  var vores første anløbshavn på rejsen. Her var vi på bustur til invasionskysten, som endnu bar spor af de begivenheder der havde foregået 12 år tidligere.

Efter afsejlingen fra Cherbourg løb vi atter ind i en gang dårligt vejr, hvor vi måtte krydse os frem for små sejl. 8 dage senere rundede vi endelig Ouessant og kunne sætte kursen sydpå.

Madeira var næste stop på turen. Madeira havde dengang ingen flyveplads, der var dog to ugentlige flyafgange til England med vandflyver. Det var noget af et syn når den store Catalina landede udenfor havnen i Funchal.

Derfra sejlede vi til Tenerife, som var en dejlig grøn ø med masser af bananplantager og med Pico de Teide knejsende over øen.

Her var nye busture rundt på øen.

En aften havde den Danske Konsul inviteret hele besætningen til Party på et hotel i byen. Der blev serveret diverse lækkerier og på bordet stod punchbowlere med drikkevarer. Det resulterede da også i at en del af eleverne havde fået en noget usikker gangart på vejen hjem .

Dakar i  Fransk Vestafrika var næste havn, her var det for alvor blevet varmt og den hvide tropeuniform blev fundet frem.

Busturen gik ind i landet og senere besøgte vi en negerlandsby, byen bestod af en samling runde stråhytter, hvor folk stadig levede som man havde gjort i århundrede.

Hvor primitive de end var, havde de dog lært at stikke hånden frem og forlange penge når de så et kamera.

             

                                                       Afrikanske rækkehuse.

Afsejlingen fra Dakar var vi alle lidt stolte af, her viste Knud Hansen hvordan man håndterede et sejlskib. (se elev  nr 2 Knud Nielsens beretning)

Fra Dakar gik det vestover med Nordøst passaten som følgesvend. Ingen sejlmanøvre højst lidt trimning, masser af solskin og en behagelig temperatur. Store stimer af flyvefisk svævede henover havoverfladen, hvoraf enkelte havde held til at lande på dækket. Legesyge Delfiner boltrede sig foran boven, endda et par Hvaler lagde vejen forbi, vi hang alle ud over siden da de langsomt gled under kølen.

Kaptajn Knud Hansen var en meget dygtig sejlskibsmand, som kunne sit fag til fingerspidserne. Ikke mindst i USA var han velset for de år under krigen, hvor Danmark deltog i uddannelsen af kadetter i US Coast Guard. Vi yngre elever var nok lidt bange for ham.

1. Styrmand Rømer var Bornholmer og det fornægtede sig ikke når han på sit syngende Bornholmsk ” hødre – venst ”piskede os rundt på dækket til legemsøvelser.

2. Styrmand Bentzen var den af styrmændene der stod mest respekt om.

3.Styrmand Bertelsen var en stille og rolig mand som vi ikke mærkede meget til.

Sejlmageren sørgede for at sejlene blev repareret når de gik itu. Vi fik alle en uge sammen med ham, hvor vi sad og syede endeløse baner af  stift sejldug sammen. Så

vidt jeg husker skulle der være 9 sting per nål og det resulterede altid i at der blev et brugbar sejl ud af det.

Desuden var der 4 Understyrmænd hvoraf jeg bedst huskede vores egen Nielsen.

Havde en elev kokset lidt i det, fik han omgående at vide at han var en ” Hest ”og så var den sag glemt. Ikke noget med at indberette og give minusser i den lille sorte bog, det var under hans værdighed.

Kokken var en rar ældre mand, der gjorte et stort stykke arbejde ud af at bikse noget spiseligt sammen i sin lille kabys. Han spurgte ofte ” I er vel sultne drenge ”hvorefter han tog en spand vand og hældte op i gryden med middagsmaden. Han havde sin ”Trylledrik” i den store ” Evighedsgryde ”som altid stod og snurrede på komfuret. Alle ben og andet snav som ikke kunne spises endte oppe i gryden og herfra hentede han så de smagsstoffer der kendertegner det ” Franske køkken ”.

Hen mod slutningen af togtet opdagede man, at han ikke havde helt rent mel i posen.

Nogen havde set ham stå med en sigte og forsøge at fravriste melet dets indhold af melorme og diverse andre levende organismer, alt sammen naturligvis i den bedste mening. Et par af de ældre elever afleverede en spand  mel inklusiv melorme til Knud

Hansen. Han var åbenbart heller ikke ynder af det ekstra tilskud af proteiner der var i melet . I næste havn blev der indkøbt ny forsyning.

Efter den affære blev al mel benævnt ” Sigtemel ”.

1.Mester underviste i motorlære og naturlære, hans undervisning bar præg af den hårde skole.

Han kunne for eksempel stille følgende spørgsmål ” Hvad er en meter ”?

I skolen havde jeg lært, om end med noget besvær, at en meter var lig med 100 cm og i tiltro til at man brugte samme målestok på Danmark, stak jeg en finger i vejret.

” Ja, min brave ven ”. Det var Mesters ynglings udtryk, det skulle dog ikke tages bogstaveligt. Med slet skjult stolthed kunne jeg berette at en meter var 100 cm.

”Kom lige herop, min brave ven ”.

Intetanende traskede jeg op til ham og til min store forundring snuppede han mig i øret og medens han ihærdig hev i det , messede han :”En meter er 1/10.000000 del af afstanden fra pol til ækvator langs en af meridianerne.”

Ja, hvor dum kan man være ?

Nu skal man ikke tage forkert af datidens pædagogiske indlæringsmetoder, for de virkede efter hensigten. Den dag i dag er jeg ikke i tvivl om hvad en meter er for en besynderlig størrelse.

Her er et par eksempler på de opgaver Mester i overmål, fornøjede os med :

Find IHK i en 8 cylindret dobbeltvirkende totakts motor, når cylinderdiameteren er 75 cm, det bevægende middeltryk 7,2 kg/cm2. Slaglængden 0,9 meter. 90 o/m ?

En kapstan er 50 cm i diameter, der er et træk i kapstanen på 3564 kg. Find den kraft der trykkes med på hver håndspage ,når håndspagen er 2,2 meter lang, der er 6 af dem, og kapstanens virkningsgrad er 0,9  ?

Et skibs underlast er 35 meter lang, 9,8 meter bred og 4,5 meter høj. Der skal lastes 2200 tons af vægtfylde 1,4.

Kan hele lasten være der, i modsat fald hvor meget må efterlades ?

Skoleskibet var opdelt i 3 banjer, på hver banje boede, spiste og sov 40 elever. Om natten opstod den velkendte banjebrise, som gjorte enhver tale om sovepiller overflødig.

Banjebrise har ikke noget med vejrliget at gøre, det er derimod en stillestående luft i et indelukket rum, hvor mange mennesker sover. Især når Kokken havde været lidt for rundhåndet med sin ” Trylledrik ”, kunne der opstå en hørm som overgik enhver beskrivelse. Her ville selv en Sumobryders skridtbind komme til kort.

Vi lærte at bruge den tids højteknologiske navigationsinstrumenter, såsom :Sekstant, Parallellineal, Passer, Blyant og Viskelæder.

Efter 23 dage i søen ankom vi til Guadeloupe, også kaldet Sommerfugleøen fordi den har form som en sommerfugl.

Derfra sejlede vi til det der nok var rejsens højdepunkt, nemlig de gamle Danske Vestindiske Øer. På Sankt Thomas ankrede vi i bugten ud for øens største by Charlotte Amalie. Her fornemmede man historiens vingesus, når man gik rundt i byens gade med de gamle Danske gadenavne. Der var Dronningens Gade, Store Tværgade og Toldbod Gade, ikke langt derfra lå trappen med de 99 trin og det røde Fort Christian.

Her holdt vi også juleaften, Kokken havde oppet sig med flæskesteg og risengrød. Der var to julegaver til alle fra Sømandsmissionen.

Kaptajnen spenderede en cigar til alle og Mester en lille flaske Madeiravin.

                              Danmark til ankers i Charlotte Amalie.

Videre til Sankt Croix hvor vi holdt nytår. Vi fik set sukkermøller og besøgte lange hvide sandstrande hvor vi badede.

    

                 Juletræet .                                      Papegøjefisk.

Den 2. januar forlod vi de herlige øer og satte kursen mod Jamaica, hvor vi ankom 14 dage senere. Medens vi lå på reden i Kingston, blev livbådene sat i vandet og  rigget til med sejl. Her fik vi så  lejlighed til at øve os i at sejle med livbåde. Det varede dog ikke længe før Kaptajnen fik en klage fra Yachtklubben, over at eleverne ikke overholdt søvejsreglerne. Det var for meget for Knud Hansen, udover at de implicerede fik en opsang, blev al sejlads indstillet.

Fra Kingston gik det rundt om Cubas vestligste punkt Kap San Antonio, og op til Miami i Florida.

Amerikansk gæstfrihed er nok det jeg husker bedst  fra vores ophold i Miami. Der var

fri adgang for ”Danmarks” elever i alle byens biografer. En lang række af store Amerikanske biler rullede op på kajen, for at køre os på seigtseeing i Miami og omegn, eskorteret af 6 motorcykelbetjente på deres Harleyer. Det var kvinderne fra en af byens foreninger, der lagde biler til, og brugte deres tid på at give os elever en oplevelse. En håndfuld elever fik en flyvetur i Coast Guardens redningshelikopter. Skoleskibets tid i Amerikansk tjeneste var ikke glemt.

En bustur ud i Nationalparken Everglades blev det også til, her fik vi en opvisning i Siminole indianernes respektløse omgang med alligatorerne.

En aften var hele besætningen inviteret til Party hos en Danskamerikaner, han boede i et palads i flere etager, hvor Motoryachten lå fortøjet under huset.

Fra Miami gik det nordover til Bermuda, hvor vi ankom til St Georges for fulde sejl.

                           

                                  

Her var nye busture blandt andet til de kendte drypstenshuler Crystal Cave som var meget imponerende.

På Bermuda blev hele sejlgaderoben skiftet fra de gamle og slidte passatsejl til nye og sværere vintersejl. Der iblandt flere af dem, som vi møjsommeligt havde syet undervejs.

Således ekviperet med nyt vintertøj, kunne vi den 12 februar sætte stævnen hjemad.

På vejen hjem over Atlanten blev vi velsignet med en del dårligt vejr. Især huskede jeg dage hvor vi surfede af sted for storeundermærssejl og andre dage hvor vi lå underdrejet.

Der var spændt stræktove ud og man færdes kun i luv side, da læ ofte blev bordfyldt når søerne brød ind over lønningen.

Der var en evig klapren af  lænseportene,  som stod åbne for at vandet hurtigt kunne løbe ud igen.

                                  Surfing for Storeundermærssejl.

Den 27 februar startede den afsluttende eksamen i. Dansk, Maskinlære,Navigation,Sømandskab, Regning og Morsning.

Op til eksamen blev det gjort klart for alle, at snyd ved eksamensbordet var bandlyst.

Knud Hansen skrev :” den som søger hjælp eller giver hjælp på ulovlig vis, opnår karakteren – 5 ( minus 5 ) lig slet og får bemærkningen uærlig ”. Lad os  vise et selvstændigt arbejde, en ærlig, ærekær sømand og vordende skibsofficer værdigt.

Her gik det så op for selv den mest tungnemme elev, at det  var uklogt at kigge kammeraten over skulderen  og at nævnte karakter nok ikke var et plus for hans fremtidige ambitioner.

Den 2. marts stod ”Danmark”  ind i den Engelske kanal og Dover passeredes den 5. marts.

På vej op gennem Nordsøen blev der udvekslet  naturalier med en Esbjerg kutter, Hovmesteren købte torsk for alkohol.

Man kan vist godt sige at vi fik en noget kølig modtagelse ved hjemkomsten.

Efter at have taget Lods ved Skagen, blev vi ved Læsø mødt af Svitzers slæbebåd Sigyn, som tog os på slæb. Det gik også meget godt til vi kom ned i det sydlige Kattegat, her løb både Sigyn og Danmark uhjælpelig fast i isen.

Nogle timer senere fik vi assistance af isbryderen Storebjørn, efter at have brudt isen omkring Sigyn og Danmark, kunne vi følge i dens kølvand resten af turen ned gennem Kattegat og Øresund

Den 11. marts kl.1900 lagde vi til ved Langelinie, her var mange af besætningens familier og venner mødt op for at tage imod.

      

                Danmark i isen.                                      Storebjørn , Sigyn og Danmark.

Efter at have tilbragt et halvt år sammen med 115 elever, i solskin og møgvejr, gode timer og sure timer, kunne vi sige farvel for aldrig mere at ses.

Den 12 marts blev vi afmønstret.

                           

                                Elev nr. 105 Anker Simonsen.

                     Skoleskibets vintertogt 1955/56.

15   September                               Afsejling København

15        -                                          Ankring Espergærde

17        -                                          Forsinket afsejling grundet vejret

18        -                                          Skagen passeres

27        -                                          Dover passeres

30        -                                          Ankomst Cherbourg

04    Oktober                                   Afgang Cherbourg

12         -                                          Ouessant passeres

15         -                                          Kap Finisterre passeres

22         -                                          Ankomst Funchal  Madeira

26         -                                          Afgang Funchal

28         -                                          Ankomst Santa Cruz  Tenerife

02    November                                Afgang Santa Cruz

15         -                                          Ankomst Dakar

21         -                                          Afgang Dakar

14    December                                Ankomst Guadeloupe

19         -                                          Afgang Guadeloupe

22         -                                          Ankomst Charlotte Amalie  St Thomas

02     Januar                                      Afgang St Croix

16         -                                           Ankomst Kingston  Jamaica

18         -                                           Afgang Kingston

22         -                                           Kap San Antonio Cubas vestpynt passeres 

24         -                                           Ankomst Miami

30         -                                           Afgang Miami

 

08     Februar                                    Ankomst St Georges  Bermuda

12         -                                           Afgang mod København

03      Marts                                       ”Danmark” står Kanalen ind

05          -                                           Dover passeres

10          -                                           Skagen passeres

11          -                                           Ankomst Langelinie kl. 1900

12          -                                           Afmønstret

Vintertogtet havde strakt sig over 179 dage, heraf 43 dage i 9 forskellige havne.

Den udsejlede distance var 15.337 sømil .      

 

_________________________________________________________________________
Vil du i kontakt med Anker Simonsen, så skriv til Webmaster.



Copyright © 2004-2017 af Troels Straarup
Alle rettigheder forbeholdes. Uautoriseret brug af tekst, billeder, video, lyd og grafik fra dette website er forbudt.