Første instruks for elever
Tilsendt af Peter Bach (elev 62)

Det påhviler enhver i skoleskibet "Danmark" at hævde flagets ære og ved ihærdighed og pligtopfyldelse at dygtiggøre sig til sin tjeneste. 

Lydighed: Skibets officerer er elevernes foresatte og overordnede. Skifteunderstyrmændene er nærmeste foresatte og kaptajnen er øverste myndighed.

Den foresatte har tjenstlig befalingsret. Den undergivne(eleverne) har tilsvarende lydighedspligt. En elev kan ved særlig ordre blive foresat for andre elevere, f. eks. som fører af et fartøj og har da indenfor det angivne tjenesteområde samme myndighed som andre foresatte. Det er derfor elevernes første pligt nøjagtigt og villigt at adlyde de ordrer, som hans foresatte giver ham. 

Respekt og agtelse: Enhver elev skal, såvel i som udenfor tjeneste, vise alle foresatte og overordnede respekt og agtelse. 

Hilsepligt: Eleverne skal hilse på deres overordnede og hilsepligten gælder såvel når den overordnede er civilklædt eller bærer uniform. Hilsenen udføres ved hurtigt at føre højre hånd i en flad bue fremefter og op til huen oven over højre tinding, således at den mellemste fingerspids rører ved huens underkant. Hånden holdes med samlede fingre naturligt strakt i underarmens forlængelse med håndfladen vendt nedad, albuen visende ud til siden. Hilsenen, der er det ydre tegn på respekt, skal udføres med god holdning, idet man ser frit på den, der hilses. Om bord hilses dog kun ved første møde indtil flagets hejsning kl. 8.00. I land hilses ved hvert møde eller passage af overordnede. Eleverne skal hilse officerer af hær og flåde, såvel danske som udenlandske. For orlogsflaget ved dets hejsning og nedhaling gøres front og huen tages af. For kongelige personer, for orlogsflag eller faner og estandarter, der bæres udfoldede af fanebærer samt for ligtog gøres front og hilses med hånden til huen. I kirker hilses ikke. Honnør kan ikke aflægges uden hue. 

Optræden: Tiltales en elev, kaldes han hen til, eller skal han henvende sig til en styrmand, træder han, hvis styrmanden ikke er i bevægelse, hen i to skridts afstand foran og med front mod styrmanden, indtager retstilling og hilser. Er styrmanden i bevægelse, træder eleven hen til hans venstre side, hilser og følger ham på denne side. Når en elev henvender sig til en styrmand, skal han tale højt og tydeligt. Skal en elev tale med en styrmand, der befinder sig i salon, messe eller på kammer, tager han huen under venstre arm og banker på døren (enkelt slag efterfulgt af et dobbeltslag). Svares der ikke, banker han igen. Svares der ikke anden gang, åbner han døren og træder indenfor, lukker døren efter sig og indtager retstilling. På styrmandens henvendelse træder han nærmere og afgiver eller modtager sin ordre eller melding, hvorefter han forlader stedet, idet han dog holder front mod styrmanden, mens døren åbnes og lukkes. Eleverne skal benytte tre tiltaleformer, nemlig: Forespørger, tillader og melder. En melding afgives således: Melder kaptajnen, at ….. eller f. eks.: Melder 1. styrmand, at ….. Er eleven tilkaldt, melder han sig ved at sige sit nr., f. eks 47 melder sig, eller ordonnansen melder sig. Eleverne skal indtage retstilling og aftræde på behørig måde.(Retstilling og aftrædning jf. reglement).  

Skik og orden: Alle mønstringer eller opstillinger skal foregå med nøje overholdelse af korrekt form, med præcision og hurtighed, og enhver skal nøje indprente sig de ordrer, der gives.

Når opmærksomhedssignalet afgives med bådsmandspibe, skal enhver straks give agt på den kommando, der følger.

Udenfor arbejds- eller øvelsestid er ophold på dækket tilladt foran stormasten.

Enhver skal forholde sig rolig under gudstjeneste eller når anden religiøs handling finder sted.

Ingen må sove på sin post, ej heller må nogen forlade sin post uden at være afløst.

Ingen må uden tilladelse lade sin tjeneste udføre af en anden.

Ingen må forlade det arbejde, hvortil han er sat, uden efter ordre eller tilladelse eller efter at arbejdet er udført. Har eleven midlertidigt forladt sit arbejde, skal han ved sin tilbagekomst melde sig til den, der har givet ham tilladelse til at gå.

Enhver skal holde sin person og ejendele rene.

Ingen må forrette sine fornødenheder på andre steder end de dertil anviste.

Føler nogen sig syg, skal han fremstille sig for lægen, når der om morgenen pibes "Syge til doktoren". Formener han i dagens løb at trænge til lægehjælp eller er han på vagt, indhenter han tilladelse hos vagthavende styrmand.

Lider nogen af smitsom sygdom eller mener han at have opdaget sygdom hos andre, melder han det straks til sin skiftestyrmand.

Opbevaring om bord af private våben må kun finde sted med kaptajnens tilladelse.

Det er forbudt at kaste papir og andet affald på dækket, samt at tilsmudse eller beskadige inventaret eller det opstående. Det indskærpes særligt, at pibeudbankning ikke må finde sted ud over siden, og kakao eller te må ikke tømmes ud gennem koøjerne.

Alt inventar skal behandles på forsvarlig måde. Ved anvendelse af forbrugsgods(tvist, sæbe, osv.) skal der udvises den allerstrengeste økonomi.

Hvis noget er bortkommet, skal det straks meldes til skiftestyrmanden.

Det er forbudt eleverne selv at opbevare værdigenstande eller større pengebeløb. Værdier  afleveres til radiotelegrafisten, der opbevarer dem og eventuelt udleverer dem inden landlov.

Enhver skal udvise den største forsigtighed og omtanke ved omgang med ild og lys.

Det er forbudt eleverne at være i besiddelse af tændstikker.

Tobaksrygning er i fritiden tilladt på de dertil anviste steder, dvs. på fordæk og bak. Rygning om læ eller til vejrs er forbudt. Cigaretrygning er strengt forbudt.

Tobaksrygning i fartøjerne er forbudt medmindre fartøjsføreren giver særlig tilladelse, f. eks. efter udvist god roning.

Al fløjten i skibet er forbudt.

Der må kun skaffes, når det beordres og kun ved den bakke, hvortil man hører.

Efter køjernes udlevering skal der herske ro på banjerne.

Enhver skal selv ophænge sin køje på den ham anviste plads. Ingen må gå til køjs med klæderne på eller lægge sig i en andens køje eller forstyrre andre i deres køjer. Ved udpurring skal alle straks tørne ud, klæde sig på og surre køjen så hurtigt, at han kan møde til mønstring 10 minutter senere.

Enhver passage til og fra skibet skal foregå ad de dertil bestemte veje.

Når falderebet passeres, afgives hilsen for flaget.

Det er forbudt eleverne at føre drikkevarer om bord. Det er også forbudt at føre varer om bord til forhandling.

Ingen må forlade skibet uden tilladelse. Når eleverne forlader skibet, skal de opgive deres nummer for afstregning. På samme måde, når han atter kommer om bord. Kommer en større del af eleverne samlet fra land, stiller de ved ankomsten straks op til mønstring.

Eleverne skal såvel hjemme som i udlandet adlyde det stedlige politi.

Ingen må beruse sig eller forlede andre dertil.

Udbredelse af usandfærdige eller ildesindede rygter er forbudt.

Uden særlig tilladelse må eleverne ikke indtræde i indbyrdes foreninger, som angår deres tjenesteforhold eller politiske sager, eller mødes i forsamlinger for at rådslå om sådanne anliggender.

Det er forbudt at bringe politiske propagandaskrifter om bord og at medvirke ved opslag eller fordeling af sådanne. 

Beklædning: Eleverne må ikke bære civil påklædning. Eleverne forsynes med alle uniformsgenstande under hensyn til hans tjeneste. Dog skal hver mand på mødedagen medbringe: Kam, klædebørste, synåle, garn, lommetørklæder, sæbe osv.

Alle beklædningsgenstande skal være tydeligt mærket med nummer på mærkelappen.

Det er forbudt at omsy eller forandre modellen i de udleverede beklædningsgenstande.

Derimod skal forandringer, der tjener til bedre pasning, som f. eks. flytning af knapper i benklædernes bærestykkker og lignende, eller opsyning af for lange benklæder foretages.

Som regel holdes tøjvask en gang om ugen. Ved denne skal elevernes smudsige tøj vaskes. Tøjtørring og udluftning må kun finde sted på de dertil bestemte steder og tider. 

Forskellige forhold: Alle eleverne er kammerater. De skal hjælpe hverandre ved enhver lejlighed, hvor den ene kan trænge til den andens bistand. Jo mere de, der har evne og vilje dertil foregår andre, der har ondt ved at gøre deres pligt, med et godt eksempel og påvirke dem i det daglige liv, desto bedre bliver ånden og tonen og desto lettere bliver tjenesten for alle. Også uden for tjenesten skal eleverne sætte en ære i at opføre sig godt. Hertil hører blandt andet, at han er høflig og hjælpsom, at han på gader og andre offentlige steder har en god holdning, ikke viser sig uordentligt påklædt og ikke er højrøstet og støjende. Det er forbudt at gå med hænderne i lommerne. Stortrøjen skal bæres knappet eller sammenrullet under armen.

Det må erindres, at folk lægger mærke til uniformerede personer og, at den enkeltes elevs optræden derfor er medbestemmende for den dom, der fældes over hans kammerater som helhed, over det skib, han tilhører og i fremmed havn – endog over hele hans nation. 

Landlov: Landlov gives efter kaptajnens nærmere bestemmelser, normalt lørdag og søndag i danske havne. Som opmuntring for flid og god opførsel kan der gives ekstra frihed. Angående landlov i udlandet henvises til kaptajnens nærmere bestemmelser. Orlov gives kun efter ansøgning (anmodningsbog). Såfremt forhold, der kan være af betydning for en ansøgnings behandling, kan belyses ved attester, breve osv., bør disse vedlægges ansøgningen som bilag. Ansøgninger afleveres til skiftestyrmanden.

Bliver en elev syg i hjemmet, skal han straks underrette skibet og hurtigst muligt afgive sygemelding bilagt lægeerklæring. 

Forseelse og straf: For mindre forseelser eller for overtrædelse af reglementet benyttes særlige disciplinærstraffe, såsom ekstra arbejde eller ekstravagt, nægtelse af landlov o.s.v. Endvidere gøres eleverne opmærksom på, at de er underlagt såvel søloven som borgerlig straffelov. 

Skibsorganisation:

Kaptajnen er skibets øverste myndighed. Han har ansvaret for skibets sikkerhed, for opfyldelsen af skibets formål samt for hele tjenesten om bord.

Overstyrmanden har under kaptajnen kommandoen over alle skibets officerer og elever. Han leder skibets detailtjeneste og overvåger, at der hersker disciplin og god tone om bord. Han fører skibets regnskab og har tilsyn med elevernes indøvelse og leder alle vedligeholdelsesarbejder.

1. mester har overfor kaptajnen ansvaret for tjenestens udførelse i maskinen.

Alle elever har et nummer. De ulige numre hører til styrbords vagt og består af 1. og 3. skifte. De lige numre hører til bagbords vagt og består af 2. og 4. skifte. Hvert skifte er sammensat af bakker med 8, 10 eller 12 mand i hver. De arbejder, spiser og går på vagt sammen. Hver bakke ledes af en baksformand.(se baksformandens pligter).

Skifterne ledes af skiftestyrmænd. Vagterne ledes af henholdsvis 2. og 3. styrmand. 

Rullerne: For at et skoleskib og dets besætning kan arbejde let og smidigt som et organisk hele er det bydende nødvendigt, at hver eneste mand i skibet nøje ved, hvor hans plads er under forskellige forhold. Fordelingen til alle de forskellige hverv kaldes skibets ruller. Sin plads under de forskellige ruller finder eleverne på den fordelingsseddel, hver elev får udleveret, når han kommer om bord og som er udarbejdet for hver enkelt mand. Fordelingssedlen skal han passe omhyggeligt på og altid have på sig, indtil han ganske nøjagtigt ved, hvor han hører til under alle forhold. 

Den vigtigste rulle er sejlrullen, der fordeler eleverne til rigning, braser, skøder osv.

Brandrullen fordeler hver vagt for sig til bekæmpelse af brand indenbords.

Signalet for brandrulle er kimen med skibsklokken efterfulgt af 1, 2, eller 3 slag henholdsvis for: brand for, midtskibs eller agter.

Rullen brand i land organiserer den assistance skibet kan yde ved brand i land eller i andet skib.

Ved lukke- og lækrullen fordeles hvert skifte til lukning af vandtætte døre samt til anbringelse af lækmåtten.

I bjergningsrullen er hele besætningens bjergning ved hjælp af skibets redningsmidler tilrettelagt. Alle møder med redningsveste og bestemte folk bliver udstukket til fartøjers udsætning samt til afhentning af vand, kompas osv. Signalet for bjergningsrulle er en lang tone efterfulgt af tre korte, således ----- . . . 

Vagttjenesten:

Om bord skelner man mellem ankervagt og søvagt.

Ved ankervagt haves følgende poster: Tjenstgørende elev, ordonnans, udkig agter, maskinvagt, banjevagt, motorbådsfører og motorbådsvagt.

Instruks for posterne:

Tjenstgørende elev har under vagthavende styrmands ansvar tilsyn med posterne, mønstrer dem ved vagtafløsning og sørger for, at de er reglementeret påklædt. Han skal vide, hvad der sker i og omkring skibet og straks varsko, hvis uregelmæssigheder skulle indtræffe. Sørger i øvrigt for, at vagttjenesten bliver forsvarligt passet.

Ordonnans: Er til rådighed for skibets officerer. Han skal opholde sig ved falderebet sammen med tjenestegørende elev. Efter udførte ærinder vender han straks tilbage til sin post.

Udkig agter: Skal vide hvilke af skibets fartøjer, der er ude og holde øje med dem, så han kan opgive, hvor de befinder sig, eller i hvilken retning de er tabt af syne. Han holder øje med de fartøjer, der er fortøjet ved skibet og varskoer, hvis et fartøj ligger dårligt eller er ved at drive af. Han varskor, når han har formodning om eller ser, at et fartøj kommer til borde. Endvidere varskor han, hvis nogen er i livsfare ombord eller i nærheden af skibet for, at hjælp uopholdeligt kan blive ydet. Han skal have sin opmærksomhed henvendt på og varsko for signaler fra såvel skibe som fra land. Observerer han raketter, lyskugler og lignende, varskor han øjeblikkeligt. Kippes flaget i passerende skibe eller i land, varskor han øjeblikkeligt. Falder nogen overbord fra skibet, er det udkiggens første pligt ikke at tabe den pågældende af syne, så længe der er mulighed for at se ham fra skibet. Han skal virke som retningsleder fra et synligt sted, f. eks. på taget af bestiklukafet, indtil den overbordfalden er bjerget. Han fører tilsyn med skibets agterlanterne og prajer ved hvert glas, såfremt intet er at bemærke: Alt vel, lanternerne brænder klart. Slukkes en lanterne, varskor han straks derom. Er ordonnansen i ærinde, så slår han glas. Der slås glas otte gange indenfor en firetimers vagt, nemlig hver halve time. Den første halve time markeres med 1 glas, den følgende med 2 glas, osv. til 8 glas. Otte glas slås kl. 4, 8, 12, osv.

Maskinvagt: Nærmere instrukser hos maskinmestrene.

Banjevagt: påser, at uorden, tyveri ikke finder sted, at banjerne altid er klaret op. Han skal være ordonnansen behjælpelig med udpurring. Han fører tilsyn med ild og lys. Om natten sørger han for, at al unødvendig lys bliver slukket. Han må ikke sætte sig eller lægge sig ned eller underholde sig med læsestof af nogen art.

Motorbådsfører: Når en elev har kvalificeret sig til at føre motorbåd, fås nærmer instruks af 2. styrmand.

Motorbådsvagt: Han er ansvarlig for, at motorbåden bliver forsvarligt fortøjet. Han lænser jævnligt og har til syn med bådens lanterner og inventar. Båden skal altid være rengjort. 

Søvagt:

Under søvagt haves følgende poster: Tjenstgørende leve, ordonnans, udkig agter, udkig for, banjevagt, maskinvagt og rorgænger.

Tjenstgørende elev: Er til rådighed for vagthavende styrmand på broen. Han besvarer udkiggens prajen og varskor videre til vagthavende styrmand.

Ordonnans: Som tidligere anført under ankervagt

Maskinvagt:    "         "        "          "            "

Banjevagt:    "         "        "          "            "

Rorgænger: Skal så omhyggeligt som muligt styre den beordrede kurs. Han gentager enhver ordre angående styringen samtidig med, at den udføres. Efter at have givet overlevering og være løst af, melder han sig afløst til vagthavende styrmand og gentager den overleverede kurs for denne. Han forlader under ingen omstændigheder sin post uden ordre eller uden at være løst af.

Udkig agter: Som anført under ankervagt. Dog skal han have kendskab til klargøring og anvendelse af redningslyset til redningskransene.

Udkig for: Under sejlads skal han, foruden hvad der af ovennævnte finder anvendelse under disse forhold tillige bestræbe sig for i så vid udstrækning og så tidligt som muligt at opdage og varsko for: Skibe, fartøjer, sømærker af enhver art og størrelse samt lanterner, land klipper, vraggods, brand, tågesignaler m.m. Om natten har han tilsyn med lanterner. Når der bliver slået glas på broen, skal han besvare det og varsko for lanterner.                         

*) Udleveret i 1953