Hjem | Forum | Dit togt | Om siden | Gæstebog | Kontakt | ©


[Ingen titel]
Se resten af albummet her
I alt 3166 billeder


  Nyt på siden
  Følg skibet
  Billedgalleri
  Sejlplaner
  Sejlplan 2014
  Skibets Historie
  Skibet i detaljer
  Teknisk Data
  "Danmark" i dok


Åben alle | Luk alle




 
 Tilmeld Frameld



  Wallpapers
  Memory
  Mahjong
  Frozen Bubble v2



  Om elev 15
  Om siden
  Kontakt
  Links
  © Ophavsret



  Besøgende: 393703
  Hits i alt: 2980082
  Online lige nu: 1


Skoleskibet Danmark's Historie

For at få et indblik i hvorledes Statens Skoleskibet Danmark blev til, vil jeg begynde helt fra starten. Jeg vil derfor fortælle lidt om ØK’s Skoleskib København, da denne har stor betydning for Skoleskibet Danmark's tilblivelse.

Skoleskibet København var en 5-mastet bark, der blev søsat i Skotland den 24. marts 1921. Skibet fungerede som både fragt og skoleskib. "København" nåede kun at have 9 rejser (bl.a. jorden rundt) og tilbagelagde i alt godt 235.000 sømil. Skoleskibet København var Danmarks største skoleskib og en af de største sejlskibs bedrifter i datiden.

Data
Skibet førte 44 sejl på i alt 5200m2.   
Sejlede 7-8 knob for motor og
Sejlede 11-12 knob for sejl

Skoleskibet København

En decemberdag i 1928 forsvandt Skoleskibet København sporløst, på sejlads fra Buenos Aires Argentina til Adelaide i Australien. Hele besætningen på 45 elever og 14 besætningsmedlemmer formodes at være omkommet.

Der er aldrig fundet så meget som en splint af skibet. Dette, til trods for at ØK sendte flere skibe ud for at lede efter "København".

Det sidste livstegn blev givet til et norsk skib d. 22-12-1928, og lød som følgende »Alt vel, roligt vejr...« Der er meget mystik omkring skibets forlis, og ingen ved med sikkerhed hvad der var skyld i "Københavns" forsvinden. Der har været mange gisninger om hvad der skete med skoleskibet "København", og enkelte mener at havde set "København" efter afsejling fra Buenos Aires.

En kold og tåget januar morgen i 1929 beretter en lokale pastor, som befinder sig på Anchorstock Point, at han har set et fuldstændig iturevet 5-mastet skib, sejle spøgelsesagtig forbi med knækkede master. Skibet forsvinder ud i tågen og pastoren ser ikke skibet igen. Pastoren nåede at tegne en skitse af skibet, som efter sigende skulle ligne "København". Dette skulle være sket ca. en måned efter skibet sejlede fra Buenos Aires. Om der er nogen sandhed i dette vides ikke, men det gør jo ikke "Københavns" forsvinden mindre mystisk.

Skoleskibets Danmarks tilblivelse

Efter Skoleskibet København’s forsvinden, blev der i Danmark diskuteret meget om det var forsvarligt at sejle med sejlskoleskibe, og især om man skulle påbegynde bygningen af et nyt skoleskib. På denne tid krævede man at navigatører havde mindst to års sejlads i sejlførende skibe. Det var dog meget svært at opnå denne sejltid da flere og flere store sejlskibe forsvandt fra verdenshavene. Hvilket skyldes at sejlskibene blev erstattet af damp og motordrevene skibe.

Der blev derfor diskuteret heftigt om der skulle bygges et nyt skoleskib eller man skulle finde andre måder at løse problemerne på.

Den daværende søfartsminister Th. Stauning og skibsreder A.P. Møller, var i midlertidig begge enige om at bygningen af et nyt skoleskib ville være at fortrække.

Th. Stauning fremsatte i november 1930 et lovforslag om et skoleskib. Denne lov om et skoleskib (nr. 79) blev stadfæstet af Kong Christian den tiende den 23. marts 1932.

Loven lød som følgende:

»Ministeren for Søfart og Fiskeri bemyndiges til at anskaffe et skoleskib med det formål i videst mulige omfang at skaffe unge sømænd adgang til erhvervelse af praktisk sejlskibsuddannelse, som er ønskelig for styrmænd og skibsførere i handelsflåden eller som til enhver tid kræves for at blive indstillet til de i lov om navigationsundervisningen omhandlede eksaminer for vordende styrmænd og skibsførere«

Dvs. skibet skulle bygges med ét formål og kun ét, at fungerer som sejlende søfartsskole.

Før loven gik igennem, var der sideløbende fortaget et omfattende projekteringsarbejde som blev styret af skibsbygningsingeniøren Aage H. Larsen. Under konstruktionen blev der lagt stor vægt på sikkerheden, man ville ikke have en gentagelse af "København" katastrofen.

Spanter i skibes skrog sidder bl.a. tætter en det normalt er praksis (se billeder nedenfor). Skibet blev bygget til at kunne have op til 120 elever ombord. Skibet blev konstrueret som fuldrigger med undermast, dobbelt mærssejl og enkelt bram og røglsejl på alle tre toppe.


Køllægningen er færdig.

Spanterejsning.

Stålskroget bliver til.

Selve byggeriet af skibet blev overladt til Nakskov skibsværft som fik 655.000 kr. for at bygge skibet.

Den 17. december 1932 ca. 9 måneder efter byggeriet var begyndt, står skoleskibet færdigbygget og fik navnet Danmark af frk. Hannah Lorck, der til lejligheden havde skrevet følgende dåbsvers:

»Danmark er dit stolte Navn,
Dannebrog fra Mast til Stavn 
skal dit Banner være.
Dine Sønner skal du lære,
hvilken stolthed, hvilken Ære
Danmarks Navn at bære«
Frk. Hannah Lorck ses her sammen med Th. Stauning ved navgivningen af "Danmark".

Frk. Hannah Lorck er datter af navigationsdirektør, kommandør V. Lorck som var formand for bestyrelsesrådet, der havde ansvaret for skoleskibets drift.

Skoleskibet Danmark blev dog først søsat den 19. december 1932, på grund af lav vandstand.

Det første hold elever kom ombord på skoleskibet Danmark i maj 1933 med Anker Emil Ankersø (tidligere fører på skoleskibet Viking) som kaptajn.

Den 15. juni 1933 (Valdemarsdag) blev skibets flag hejst, flaget er et splitflag der efter kongelig resolution fik indsat en hvid krone i øverste stangfelt. Herefter indledte Skoleskibet Danmark officielt sit virke.

Billeder fra skoleskibet Danmarks prøvesejlads og jomfru togt i 1933.

Anker Emil Ankersø måtte på grund af sygdom forlade Skoleskibet Danmark i 1937. Den nye kaptajn blev førstestyrmand Knud L. Hansen.

I 1939 skulle Skoleskibet "Danmark" til dokeftersyn, hvilket bl.a. skyldes at skibet skulle sejle til New York hvor der var verdensudstilling. "Danmark" fik bl.a. fornyet det meste af sin forgyldning udenbords.

Årene 1939 - 1945

Den 8. aug. 1939 sejlede Skoleskibet Danmark fra havnen i København, for at påbegynde rejsen til New York. Først sejlede "Danmark" dog til Fair Isle.

Den 1. sep. gik nazisterne ind i Polen, og hermed startede anden verdenskrig. Både skoleskibets besætning og Danmark mente ikke krigen ville involverer Danmark.

Skoleskibet Danmark forsatte derfor sejladsen mod New York, hvor skibet lagde til efter 39 døgns sejlads over Atlanten. Besætningen blev modtaget med en enestående gæstfrihed.

Under dette ophold blev nationalitetsmærket påmalet Skoleskibet Danmark, som det ses på billedet nedenfor.

Da tidspunktet for hjemrejsen var nået blev det i bestyrelsesrådet (for "Danmark") vedtaget at Skoleskibet Danmark skulle blive i alt to måneder mere i USA, på grund af de politiske forhold i Danmark.

"Danmark" sejlede således rundt til forskellige havne indtil skibet anløb Jacksonville den 1. april 1940. Her fik "Danmark" proviant ombord, så skibet kunne påbegynde sin hjemrejse den 10. april.

Man ville sejle en rute så man kunne undgå nazisternes ubåde, derfor planlagde man en nordlig rute, der ville bringe skibet tæt på Island.

Den 9. april blev der om aftenen afholdt en afskedsmiddag for officerer og besætning på skoleskibet. Det var den tysk-amerikanske klub i Jacksonville der havde inviteret. Alle eleverne havde fået forlænget landlov, og der blev festet på livet løs.

Kl. 0:50 (6:50 dansk tid) blev Knud L. Hansen kaldt til telefonen. Her fortalte en journalist fra Associated Press at nazisterne havde besat Danmark. Værtsfolkene skulle efter sigende være blevet meget ulykkelige, men alle elever og officer skyndte sig tilbage til skibet.

Dagen efter gik snakken og nogle elever ønskede at afmønstre straks, så de kunne komme ud at slås for Danmark. Allerede sidst i april afmønstrede en del af eleverne. Nogle kom ud at sejle med norske, engelske og Bermuda skibe, nogle tog endda til Canada for at gå ind i hæren.

Knud L. Hansen forsøgte at finde ud af hvad han skulle gøre med skibet, og han tog i alt til Washinhton 11 gange for at forhandle med den amerikanske marine, som havde udtrykt ønske om at benytte skibet i deres uddannelse af marineofficerer.

Dette kunne imidlertid ikke bare lade sig gøre, da marinen ikke ønskede at blande sige i krigen. Men efter USA blev angrebet i Pearl Harbor, og dermed var en del af krigen, blev det besluttet at Skoleskibet skulle sejle til New London hvor kystvagtens officersskole ligger. Det hed sig at US Coast Guard havde lejet Skoleskibet Danmark, lejen lød dog kun på 1 $ om året.

Grunden til at man ikke sejlede Skoleskibet Danmark hjem, var at man frygtede at nazisterne ville beslaglægge skibet.

Efter 21 måneder i Jacksonville sejler "Danmark" med 9 officer og nu kun 15 elever mod New London. Her blev Dannebrog taget ned og Stars and Stripes røg til tops.

Det var også den eneste ændring der blev fortaget ombord, skibets navn, farve og uniformer blev bibeholdt. Yderligere kom der heller aldrig amerikanske lærere ombord.

De danske elever der stadig var ombord fungerede som hjælpeinstruktører.

Hver måned kom der 117 nye kadetter ombord og der blev uddannet ca. 5000 kadetter hvor 2800 fik deres udnævnelse som officerer. 

I sommeren 1943 afmønstrede de sidste "Danmarks" elever, og tog hyre i allierede skibe eller luftvåben. Det arbejde disse 15 elever havde lavet ombord, overgik nu til kystvagtens faste matroser.

Den 5. maj 1945 overgiver nazisterne sig i Danmark.

Der skulle dog gå nogle måneder inden Skoleskibet Danmark kunne rejse Dannebrog igen, hvilket skyldes at amerikanerne ønskede at uddanne endnu nogle hold ombord.

Men på kong Christian den tiendes fødselsdag den 26. sep. 1945, bliver Stars and Stripes taget ned igen og Dannebrog strøg til tops.

Ved dette flagskifte blev der holdt en række taler bl.a. sluttede admiral James Pine sin tale med ordene »Allierede, skibskammerater, venner!«

Amerikanerne opsatte også en bronzeplade på "Danmark", som er der endnu.

Oversat til dansk:

Dansk øvelsesskib Danmark
I påskønnelse af den tjeneste, der er ydet ved at uddanne officers kandidater ved USA's kystvagts akademi januar 1942 til september 1945.

Efter et kort visit i New York vendte "Danmark" bovsprydet mod Danmark.

Kl. 18:30 den 13. nov. 1945 lagde Skoleskibet Danmark igen til kaj ved Nordre Toldbod i København.
Der var gået 6 år og 97 dage siden "Danmark" den 8. aug. 1939 var sejlet fra Danmark.

"Danmark" fik en flot velkomst og handelsministeren sagde bl.a. i sin velkomsttale:

 »Skibet, dets mænd og dets drenge har været savnet længe, men vi var lykkelige og stolte herhjemme, da De, kaptajn Knud Hansen, med skib og besætning gik aktivt ind i kampen for frihed og ret i verden og dermed også for Danmarks frihed. Danmark’s drenge blev spredt over de syv have, som andre danske søfolk tog deres tørn i skibe under allieret flag og blev derved vore første frihedskæmpere. Vi mindes i ærbødighed og dyb beundring de af Danmark’s drenge, der under kampen for landets ære satte livet til. Deres navne og deres dåd vil leve iblandt os «

Amerikanerne var blevet meget glade for Skoleskibet Danmark og de beslutte sig for at skaffe deres eget øvelsessejlskib. Dette skib blev Eagle, som amerikanerne tog som krigsbytte fra tyskerne.
(Du kan læse mere om dette skib her)

Eftertiden

Efter anden verdenskrig forsatte "Danmark" som skoleskib, og det var først i 1958 der igen opstod en diskussion om hvorvidt Danmark skulle have et skoleskib.

Grunden til denne diskussion startede, lå formodentligt i at "Danmark" skulle til sit 25 års hovedeftersyn, og denne ville formodentligt løbe op i en sum af ca. 1½ million kr.

Samtidig havde søfartskommissionen fremsat et forslag til ændring af søfartsuddannelsen. Denne ændring var at skære kravet om 24 måneder ombord på et sejlskib væk. Mange havde den mening at det var unødvendigt at lære at sejle med sejl, når man alligevel skulle ud at sejle med damp/maskin drevene skibe. De sagde:

»Det er det samme som at lære at køre med hestevogn for at få kørekort til bil«.

Skoleskibet havde dog nogle gode kort på hånden, for rederne mente stadigt at uddannelsen på skoleskibet var af en fremragende kvalitet. Derfor nedsatte rederiforeningen et udvalg, hvor skoleskibets fremtid skulle diskuteres.

Dette førte til at rederne kom med et tilbud om støtte af skoleskibet, denne støtte var på en ½ million kr. årligt, som skulle gå til Skoleskibet Danmarks drift.

Der fulgte dog en række krav med tilbudet, bl.a. skulle staten betale hovedeftersynet. Yderligere ønskede rederne at sejltiden på "Danmark" fik tillagt 50 % merværdi end på andre skibe. Samtidigt ønskede rederne at elevtallet ombord blev nedsat fra 120 til 80 elever og der skulle være 6 måneders togter i sommerhalvåret.

Der skulle gå 5 måneder før man blev enige om at Skoleskibet "Danmark" kunne forsætte, som sejlende søfartsskole. Redernes krav bevirkede at loven om skoleskibet som Kong Christian den tiende den 23. marts 1932 stadfæstet, blev ændret for første gang.

Det var Aalborg Værft der stod for hovedrenoveringen der løb op i 1,8 millioner kr. Skoleskibet blev lavet totalt om, da der nu "kun" skulle være plads til 80 elever.
Da renoveringen var færdig, var det som at se et helt nyt skoleskib.

Kaptajn Knud L. Hansen var stadig kaptajn og overlader først i 1964 pladsen til skibets overstyrmand Vilhelm Hansen.

Skoleskibet Danmark har flere gange siden, været oppe til diskussion men hver gang har skibet fået lov at sejle videre.

I april 2003 overtager Martec (Maritime Uddannelsescenter i Frederikshavn) driften af Skoleskibet Danmark fra søfartsstyrelsen.

Efter denne overtagelse bliver der fortaget en del ændringer i skoleforløbet ombord, forløbet er nu delt op i to dele.

Den første del er et togt på 10 uger hvor eleverne kan finde ud af om det at sejle er noget for dem. Anden del består så af 10 ugers skoleophold, som kun er for de elever der vil forsætte uddannelsen til søs. Denne opdeling er bl.a. lavet for at spare resurser, da man på denne måde slipper for at undervise elever på Martec, der alligevel ikke vil stikke til søs.

Der er ingen tvivl om at "uddannelse" på Skoleskibet Danmark vil blive ændret igen, men det er mit og mange andres håb, at skibet vil forblive hvad det altid har været bestemt til, nemlig en sejlende søfartsskole.

Af: Troels Straarup (webmaster)




Kilder:

Med femmastet bark "København" jorden rundt Af: Hother Scharling
Fem-Masteren "København" Af: Jens Ervø
ØK’s skibe Af: Ole Stig Johannesen
Skoleskibet Danmark under Dannebrog og Stars and Stripes Af: Knud L Hansen og Knud Andersen
Mænd af drenge Af: Jørgen D. Simonsen
Søklar Af: Knud Fischer

Copyright © 2004-2014 af Troels Straarup
Alle rettigheder forbeholdes. Uautoriseret brug af tekst, billeder, video, lyd og grafik fra dette website er forbudt.